16.02.2009

Danmark bedst til IT

"Danmark bedst til it

For tredje år i træk har Economist og IBM kåret Danmark til verdens bedste it-land.

Danmark er netop kåret til verdens bedste it-land med USA, Schweiz og Sverige på de næste pladser. Bag kåringen står Economist og IBM, som fremhæver den danske it-infrastruktur og it-samarbejdet mellem erhvervslivet og det offentlige.

Siden 2000 har Economist og IBM hvert år målt e-paratheden hos de 68 største økonomier i verden.

Det er tredje år i træk, at Danmark indtager en fornem førsteplads. Som forklaring nævner undersøgelsen bl.a. den danske it-infrastruktur og den gode sociale og uddannelsesmæssige baggrund for udnyttelsen af it i Danmark. Undersøgelsen peger også på erhvervslivets og det offentliges anvendelse af it og fremhæver bl.a. Økonomistyrelsens e-faktureringsinitiativ, som betyder, at alle danske virksomheder skal sende deres regninger elektronisk, når de handler med det offentlige.

Kamp til stregen

Men undersøgelsen peger også på, at det kan blive stadig sværere for Danmark at fastholde førerpositionen. Forskellen mellem landene i fører-feltet bliver nemlig mindre og mindre:

- Førstepladsen er fin, men sandheden er, at vi nemt kan rutche langt ned ad listen - så hård er konkurrencen nu blevet. E-paratheden er kampen om at skabe det bedste it-udgangspunkt for den vækst, der skal finansiere velfærdssamfundet - det har man også indset i andre lande. Hvis Danmark fortsat skal være med fremme, skal vi blive endnu bedre til at udvikle nye løsninger i fællesskab mellem det offentlige og det private erhvervsliv, udtaler Lars Mikkelgaard-Jensen, adm. direktør for IBM Danmark.

- Et godt eksempel er portalen Sundhed.dk, fordi den tilbyder en i international sammenhæng helt unik, samlet elektronisk indgang til sundhedsvæsenet og dets systemer. Et andet eksempel er Landmandsportalen.dk., hvor nu 75 pct. af alle danske landmand har fået en nem og samlet adgang til alle de forretningskritiske oplysninger og it-systemer, de har brug for.-trichs"

Kilde: Erhvervsbladet, 26/04/2006

Ingen kommentarer:

Send en kommentar