Danske praktiserende læger blandt Europas bedst lønnede

"Danske praktiserende læger blandt Europas bedst lønnede

Familielægens løncheck herhjemme hører til Europas mest fede, viser ny hollandsk undersøgelse. Danske praktiserende læger løn er steget med 46 pct. på to årtier, men briter og tyskere har oplevet et sandt indtjeningsboom.

Praktiserende læger i Danmark tjener fedt. Faktisk lå der 63 pct. mere i danske familielægers lønningsposer i 2005 end i deres svenske kollegers. Danskerne tjente således også over en halv gang mere end læger i Frankrig og Finland, hvorimod kun tyskerne og briterne overgik os med henholdsvis 3 pct. og 54 pct. højere lægelønninger.

Det viser resultaterne af en ny hollandsk undersøgelse, der placerer Danmark på en tredjeplads for indkomst før skat til praktiserende læger blandt otte europæiske lande. De danske praktiserende læger er således gået 46 pct. op i indkomst siden 1985. Det er formanden for PLO, Michael Dupont, godt tilfreds med.

»Det er jeg da glad for, men vi kan gøre det endnu bedre. Det illustrerer jo vores stigende værdi for det danske sundhedssystem. Vi har en central position, og derfor ser jeg også med stor sympati på, at vi har en fornuftig aflønning,« siger Michael Dupont.

Undersøgelsen, der er på vej til offentliggørelse på onlinetidsskriftet BMC Health Services Research, viser samtidig en dramatisk spredning i lønniveauerne.

Konstruerede lønniveauer

Forskerne har modregnet indtægter og praksisudgifter for ’general practioners’ de seneste årtier, og ved hjælp af Verdensbankens købekraftsindeks, Purchasing Power Parity, er det lykkedes dem at omregne alle lønniveaerne til såkaldt konstruerede – ikke pålydende – forholdsindkomster, sammenlignelige på tværs af landene.

Danskerne stiller sig her med i gennemsnit 650.000 danske kr., i forhold til eksempelvis Hollands 631.000 kroner og Storbritannien med lidt over en mio. kr.

Dramatisk indkomstfremgang

Storbritanniens praktiserende læger kan især tilskrive deres førsteplads en dramatisk indkomstfremgang efter de seneste års reformer af praksissystemet. Nederst blandt de otte lande finder vi Belgien, hvis læger til sammenligning tjener 203.000 kroner årligt.

Danmark i toppen

Den hollandske undersøgelse viser tilmed, at danske praktiserende læger i år 2000 havde den højeste timeløn og den tredjehøjeste indkomst per patient blandt de otte deltagende lande.

»Danske praktiserende læger har længe ligget i toppen af lønningerne. De har formået at bevare deres relativt høje indkomstniveau, også over tid,« siger Wim Groot, professor i sundhedsøkonomi ved Maastricht Universitet i Holland, der er medforfatter på undersøgelsen.

Sundhedsøkonom Wim Groot peger på en tendens og mulig forklaring: At læger i lande med såkaldt ’gate-keeping’, hvor adgangen til specialister skal ske via den praktiserende læge, synes at tjene gennemsnitligt mere end i lande med direkte speciallægeadgang.

Gate-keeping øger indkomster

»I lande med reguleret adgang til medicinsk behandling og talrige visitatorer har de praktiserende læger haft langt bedre mulighed for at opretholde deres høje indkomster i forhold til lande med en mere fri adgang til medicinsk behandling. Det er et meget effektivt instrument for professionelle behandlere til at bevare eller øge deres indkomst,« siger Wim Groot.

En forhandling det hele

»I og med den praktiserende læge kontrollerer udgifterne til sygehusvæsenet, så belønner man dem også højere. Det er jo en forhandling det hele,« siger Michael Dupont.

»Vi vil godt forhandle nogle honorarer hjem af en tilstrækkelig størrelse, og så vil sundhedsvæsenet gerne have til gengæld, at vi styrer udgiftsudviklingen, der udløses af vores arbejde, fornuftigt. Og det gør vi jo også. Det handler om at få folk hen de rigtige steder, så vi undgår unødige udgifter. Så tjener samfundet ved det, og vi tjener også lidt,« siger han.

Sundhedsområdet kræver ifølge Wim Groot mere forskning, hvis vi skal tage ved lære af hinandens sundhedssystemer og få en forståelse af den lønspredning blandt europæiske læger, vi ser i disse år.

»Det er vigtigt at undersøge, fordi mange landes sundhedsudgifter stiger drastisk. Det kalder på et større behov for at øge effektiviteten i systemerne, og et sted, vi kan øge den, er på behandlingsudgifterne, der selvfølgelig inkluderer indkomsten for både speciallæger og praktiserende læger,« siger Wim Groot."

Kilde: Dagens Medicin, 30/01/2009